23948sdkhjf

Fiskehandlerne flytter ind hos slagterne

1. januar 2015 flytter Danmarks Fiskehandlere ind hos Danske Slagtermestre i Odense, hvor også Ostehandlerforeningen for Danmark har adresse.
- Slagtermestre, ostehandlere og fiskehandlere befinder sig i den samme boldgade fødevarepolitisk. Når vi samarbejder, kan vi tale med en større stemme og med større vægt end ellers over for myndigheder og politikere om de politiske udfordringer, vi møder branchepolitisk, hvad enten det er lukkeloven, fødevarekontrol eller andre temaer, der er på dagordenen i en tid, hvor der er et voksende pres på fødevarebranchen, siger formand for Danske Slagtermestre (DSM), Leif Wilson Laustsen i en pressemeddelelse.

DSM leverer i første omgang sekretariatsbistand til en række basisydelser, men på lidt længere sigt kan et udvidet samarbejde komme på tale. De tre organisationer fortsætter dog som selvstændige organisationer.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063